Have any questions? +1-800-corporate or info@corporateplus.com

Restaurant

En fast 2-retters menu med udsøgte råvarer lokalt fra Samsø serveres hver aften i sæsonen. Menuen skifter hver dag, og råvarerne er altid af allerfineste kvalitet. Vores mål er at give vores gæster den bedste smag af hele Samsø serveret i en venlig atmosfære og smukke omgivelser. 

Vores køkkenchef Kasper Gaard arbejder indenfor det moderne nordiske køkken. Kasper arbejder hver dag med sine kreative evner og sin passion for velsmagende mad og udvælger gennem hele sæsonen øens egne råvarer bestemt af årstiden. Han har været Ilse Mades køkkenchef siden 2012 og har igennem årene udforsket madens univers både i Danmark og i udlandet. En stor del af sin passion for råvarer tager Kasper med sig fra tiden hos River Cottage i England. Du kan finde tv-programmer om Kasper Gaards madlavning i menuen under Restaurant / Ilse-mad på TV.

Vi gør meget ud af at servere maden i lyse og venlige omgivelser med imødekommende betjening. I vores dejlige spisestue med udsigt mod øst og vest serveres alle måltider. Mod vest har vi både en overdækket terrasse og en stor åben terrasse, hvor du kan nyde en lækker kop eftermiddagskaffe eller en kølende drink på de varme dage. Mod øst ligger vores havestue med en mindre morgenmadsterrasse.

I al sin enkelhed er menuen på Ilse made et stilsikkert koncentrat af alt det, Samsø kan sætte på bordet. For råvarerne er kun fra Samsø om sommeren, og om vinteren i det omfang, det kan lade sig gøre. 

Vigtig info : Restauranten er ikke til børn (op til 15 år)

Ilse made er et ikke ryger hotel 

Vores køkken har lutter elite-smileys. Du kan se dem her: Tryk på mig

  • Restaurant
  • Vinstuen
  • Terrassen
  • Røget laks Fra Ø Laks
  • Havestuen

TV OM ILSE-MAD

Vores køkkenchef Kasper Gaard har medvirket i flere danske og udenlandske tv-programmer. Her fortæller han om sit køkken, hvilke råvarer, han benytter, og om tilberedning af maden. 

Du finder links til programmerne her:

 

Se Kasper Gaard og Marie Frank i programmet Smagen af Samsø      

Se Kasper Gaard i 3 Good Things River Cottage Fra program 16 til 20 

Se Scandimania med Kasper Gaard i det britiske madprogram River Cottage

Læs om Kasper Gaard og River Cottage på Samsø